Spray tan i Odense hos Dermal Care, Vestre Stationsvej 23, 5000 Odense C.
CopenhagenTAN tilbyder i samarbejde med Dermal Care, spray tan behandling i selvbetjent spray tan kabine. 

Behandlingen er helt privat i aflukket kabine. Selve spray tan behandlingen tager ca. 6-10 minutter fra du går ind og til du er ude igen. De næste timer bliver du mørkere og mørkere! Spray tan metoden fra mikro dysserne giver en flot og ensartet farve, uanset kropsstørrelse og form. Du vælger selv hvor meget væske der skal sprayes med, ud fra din højde. Herved opnås et perfekt resultat uanset størrelse. Se skemaet ved spray tan kabinen. 

Spray tan væsken skal ikke fordeles eller smøres rundt, du stiller dig bare 90 sekunder ved tørre tårnet og er herefter klar til påklædning. Vores spray tan væske That´so Sun Makeup, kræver ikke badehætte, men benyt vores engangshårhætter til at holde håret væk fra ansigtet. Under selve spray tan sekvensen, som kun tager 2 x 3 sekunder, bliver du positivt ladet og væsken er negativt ladet, herved suges væsken nærmest ind til din krop i de sekunder der sprayes. Du mærker intet til at du bliver elektromagnetiseret, men det er dog ikke tilladt for personer med pacemaker at benytte autosprayen. Vi har hårhætter, sticky feets til dine fødder, blok creme og makeupfjerner klar til dig. 

Spray tan vejledning:

Dagen før:
For at få det bedste resultat, skal du peele/skrubbe huden dagen inden og benytte en god creme efterfølgende. Om morgenen på behandlingsdagen bader du normalt, vasker dig grundigt og må ikke benytte creme og makeup (højst mascara). Du kan også nøjes med at vaske/skrubbe dig grundigt på behandlingsdagen, men du må stadigvæk ikke benytte creme og makeup, da cremen kan blokere for spray tanning væsken og give uens resultat. Prøv så vidt muligt at undgå deodorant på behandlingsdagen. Skal du barberes, så gør også dette dagen før. 
Tanning væsken du bliver sprayet med indeholder stoffet DHA, som er det aktive stof i alle selvbrunere. DHA er aktiv på huden umiddelbart efter behandling og op til 12 timer efter. Man vil derfor først kunne se det endelige resultat af behandlingen efter du har været i bad. Du kan gå i bad allerede efter 2 timer, men vi anbefaler at du venter 6-8 timer. Indtil du har været i bad, kan farven se ujævn ud, da overskudsfarven samler sig. Du skal ikke smøre farven ud eller vaske overskudsfarven af før du går i bad.

Selve spray tan behandlingen:
Behandlingen foregår ved, at hele kroppen bliver sprøjtet over med tanning væske. Håndfladerne beskyttes med blok creme og rengøres efter behandlingen. Vælger man at beholde undertøj på, bliver man ikke brun de steder. Tøjet tager ikke skade, men det vil være en fordel at have mørkt løst tøj på. Den afsmittede farve går dog af i vask. Hvis der alligevel skulle være farve tilbage på tøjet efter vask (sker yderst sjældent), betales der ikke erstatning. Selve behandlingen tager ca. 5-10 min. 
Vi har engangs hårhætter til dit hår og engangs fodsåler til under fødderne, så du ikke får sorte fodsåler.

Efter behandlingen:
I dagene efter behandlingen er det vigtigt at man smører sin hud med en god bodylotion hver dag, for at sikre en fortsat ensartet farve i takt med at farven langsomt aftager. Lange varme bade, barbering, og bodyscrub vil forkorte holdbarheden af farven. Man kan dog forlænge den flotte farve ved at bruge en selvbruner spray som kan købes i forretningen. Den giver samme flotte resultat, da den indeholder en mindre mængde af samme stof som spray tanning væsken indeholder og vil derfor være med til at holde på den flotte glød længere. 


Du kan benytte den automatiske spray tan kabine i Dermal Cares åbningstider eller ved forudgående aftale:
Hverdage kl. 10,00 - 18,00 (21,00) Aften og morgen tider efter aftale.
Lørdag kl. 10,00 - 14,00.
Søndag og helligdage: Lukket.

Dermal Care skincare - her får du udover spray tan, også lækre behandlinger for krop og ansigt.

Du kan se en video fra Youtube ang. spray tan behandling i Autospray herunder:
     

 

 Dermal Care - Vestre Stationsvej 23, 5000 Odense C - Tlf. 65912062